Hånden på hjertet

HÅNDEN PÅ HJERTET  1994
LANG UDGAVE

Navn:
Dominique Bouchet (Det er fransk. Det udtales Do-mi-nik  Bu-sjæ og det kan oversættes til “Mester Lund”)

Beskæftigelse:
Evig gymnasieelev, statsautoriseret systemkritiker, begejstret lærer og far. Officielt: Professor i afsætningsøkonomi (i fortløbende markedsforståelse vil jeg hellere kalde det) på et institut, hvor man trives, på Odense Universitetet.

Hjemby:
Planeten jorden.

Alder i 1994: 
45 år, men stadig barnagtig. Det tager lang tid at blive unge.

Det værste, jeg kan forestille mig:
At mennesket udsletter livet på jorden.

Min drøm om lykken:
At opleve et samfund uden fremmehad, hvor de fleste råder over barndommens nysgerrighed, ungdommens begejstring, voksenalderens overblik, og alderdommens modenhed. At se mine børn blive til glade, tolerante og ansvarlige voksne. At kunne tilbringe fire dage i ro og mag for at se bøgen springe ud sammen med min kone.

De fejl, jeg bedst kan tilgive:
Dem som er bagsiden af medaljen og dem, man er opmærksom på og forsøger at ændre.

De egenskaber, jeg sætter pris på hos en mand:
Humor og ærlighed. Det første fordi det handler om at se det positive i det negative.

De egenskaber, jeg sætter pris på hos en kvinde:
Humor og forståelse. Det sidste fordi, man behøver kærlighed mest, når man mindst fortjener den.

Et andet land, jeg kunne tænke mig at leve i. Hvorfor?
Af alle de lande, jeg har besøgt, er Mexico det land, hvor jeg havde det bedst. Mexicanerne er så varme, landet er så farverigt, maden er så god, musikken så livlig, duftene så skønne. Baudelaire ville havde sagt. “Duftene, farvene og lydene svarer til hinanden”. Dertil kommer, at jeg elsker at tale et syngende sprog.

Mine foretrukne beskæftigelse:
I må nøjes med nr.2, 3 og 4: At læse, at løbe på ski og at lytte til musik.

Hvad jeg gerne ville have været:
Det jeg er.

De vigtigeste træk i min karakter:
Vedholdende, udholdende og positiv.

Min største fejl:
Jeg glemmer mine begrænsninger.

Min foretrukne farve:
Forårets farve.

Min yndlingsmusik:
Van Morrison, Keith Jarrett, Mozart, Claude Nougaro, Michel Petrucciani, The Chieftains, John Coltrane, Miles Davis, Schubert, Vivaldi, Paco Ibañez, Joni Mitchell, Niel Young, Georges Brassens, Marc Ogeret, Frank Zappa, Otis Redding, Charlie Haden, The Doors, The Kinks, Atahualpa Yupanqui, Gershwin, Thelonius Monk, The Who, Toots Thieliemans, U2, Mercedes Sosa, Ella Fitzgerald, Fauré, Joe Henderson, Louis Sclavis, Bireli Lagrene, Eric Clapton, Eric Burdon, Yves Montand, Carl Nielsen, Brian Ferry, Enya, Direstraits, Pink Floyd, Bazaar; The Flying Pickets, Roxy Music, Léo Ferré, Michel Aubert, Bob Dylan, Sting, Buddy Guy, Carlos Santana, Niels Lan Doky, Roxy Music, James Taylor, Cassandra WIlson, Lester Young, Ben Webster, Dexter Gordon, Coleman Hawkins, Lester Young, The Danish Radio Big Band, Duke Ellington, Jesper Thilo, NHØP, Billie Holiday, Chick Corea, , Phil Collins, David Bowie, David Byrne, Peter Gabriel, Maxime Le Forestier, Dire Straits, Elton John, Elmore James, Elvis Costello, Jan Gabarek, Mana, Herbie Hancock, John Hiatt, Rolling Stones, Patti Smith, Paul Simon, Beatles, Pierre Dørge & the New Jungle Orchestra, Steve Coleman, Steve Forbert, Stevie Wonder, Oregon, Ralph Towner , Anne Sylvestre, Barbara, ...

Kunst, jeg sætter pris på:
Fouquet, Van Eyck, Bosch, Piero della Francesca, Leonardo da Vinci, Rubens, Velásquez, Rembrandt, Vermeer, Goya, Turner, Constable, Corot, Daumier, Cézanne, Rodin, Monet, Renoir, Gauguin, Gaudi, Van Gogh, Bonnard, Braque, Klee, George Grosz, Etienne Hajdu, Keld Moseholm , Claude Foënet, Arp Hansen...

Min favoritlæsning:
Alt hvad der handler om menneskers måde at forholde sig til hinanden og til verden på. Mit yndlingst citat er: “Det er skønt at vide, at et glas er til for at drikke, problemet er blot, at vi ikke ved, hvad tørsten skal være godt for.” Antonio Machado (Spansk digter 1875-1939).

Hvad jeg helst ser i TV:
 En Akira Kurosawa eller en Andrei Tarkovsky film, hvis den ikke vises i biografen. Jeg er også meget imponeret af det fransk-tyske satellitprogram ARTE. Næsten alt, hvad de viser, kunne jeg tænke mig at se. Jeg foretrækker at lytte til Danmark Radios progammmet Orientering fremfor at se TV-avisen.

Min bedste mad og drikke:
Den bedste mad, jeg har spist, var tilberedt af Michel Michaud, kok i restaurant Marie Louise i Odense. Min yndlingst drikke er Paula Langes kirsebærsaft . (Paula er en af Svindinges personligheder).

Den nulevende person, jeg beundrer mest:
Edgar Morin. Han er blandt den, af mine mange mentorer, der har formået at forbinde de fleste vidensområder, og den mest venlige, åbne og barnagtige af dem alle. Jeg har aldrig hørt ham bagtale andre.

Den afdøde person, jeg beundrer mest:
Mærkværdigvis er det fire italienske navne som forbliver i mit hoved: Pico della Mirandola (1463-1494) for hans interesse for kulturelle forskelle (Han påviste forbindelsen mellem forskellige religioner), Leonardo da Vinci (1452-1519) på grund af hans almægtige fantasi og alsidige excellence, Galileo Galilei (1564-1642) som grundlagde videnskabet (som er et skabt “skab” og ikke en opfundet sandhed, men et skab som efter min mening har flere skuffer, og er mindre skuffende end præsteskab), og Marco Polo (1254-1324) fordi han turde foretage en fredelig rejse igennem så mange forskellige landskaber og kulturer.

Min stemning lige nu: 
Påvirket af  den fantastiske algierske sang (“Rah Eddani” af Cheb Hasni) jeg er ved at lytte til. Man bliver glad ved at lytte til den, og så pludselig husker man, at Cheb Hasni blev dræbt af fundamentalisterne i Oran den 29. september 1994. Åbenbart skal vi mennesker altid bevæge os mellem glæde og sorg. En af mine venner døde af kræft sidste år, men jeg mindes med glæde, at hans øjne lysnede, da jeg fortalte ham, at for at kunne leve lykkeligt, er man nødt til at akceptere døden.

Hvordan vil jeg gerne huskes:
Af min børn, som en far, der gik op i deres opdragelse. Af mine studerende, som en lærer, der gik mere op i at give dem noget til eftertanke, end at give dem det, de ville have. Af mine kollegaer, som én der gjorde det mere spændende og relevant at arbejde på Odense Universitet. Af mine venner, som en, der turde lytte. Af min kone som et efterårsblad dansende i solen, som man ikke kunne lade være at kikke på.

 
HÅNDEN PÅ HJERTET 1994.
KORT UDGAVE:

Navn: Dominique Bouchet (Det er fransk. Det udtales Do-mi-nik  Bu-sjæ)

Beskæftigelse: Evig gymnasieelev, statsautoriseret systemkritiker, begejstret lærer og far.

Hjemby: Planeten jorden.

Alder:  45 år, men stadig barnagtig. Det tager lang tid at blive unge.

Det værste, jeg kan forestille mig: At mennesket udsletter livet på jorden.

Min drøm om lykken: At se mine børn blive til glade, tolerante og ansvarlige voksne.

De fejl, jeg bedst kan tilgive: Dem som er bagsiden af medaljen. Dem man forsøger at forbedre.

De egenskaber, jeg sætter pris på hos en mand:
Humor og ærlighed. Det første fordi det handler om at se det positive i det negative.

De egenskaber, jeg sætter pris på hos en kvinde:
Humor og forståelse. Det sidste fordi, man behøver kærligheden mest, når man mindst fortjener den.

Et andet land, jeg kunne tænke mig at leve i. Hvorfor? Mexico. Mexicanerne er så varme, landet er så farverigt, maden er så god, musikken så livlig, duftene så skønne. Baudelaire ville havde sagt. “Duftene, farvene og lydene svarer til hinanden”. Dertil kommer, at jeg elsker at tale et syngende sprog.

Mine foretrukne beskæftigelse: I må nøjes med nr.2, 3 og 4: At læse, at løbe på ski og at lytte til musik.

Hvad jeg gerne ville have været: Det jeg er.

De vigtigeste træk i min karakter: Vedholdende, udholdende og positiv.

Min største fejl: Jeg glemmer mine begrænsninger.

Min foretrukne farve: Forårets farve.

Min yndlingsmusik: Jazz, Klassisk, Soul, Blues, Rock, Folk, Chansons...

Kunst, jeg sætter pris på: De værker som giver mig en oplevelse. Keld Moseholms skulpturer for eksempel.

Min favoritlæsning:  Alt hvad der handler om menneskers måde at forholde sig til hinanden og til verden på.

Hvad jeg helst ser i TV: . Næsten alt, hvad det fransk-tyske satellitprogram ARTEviser, kunne jeg tænke mig at se.

Min bedste mad og drikke: Michel Michauds mad på Marie Louise, Svindinges Paula Langes kirsebærsaft.

Den nulevende person, jeg beundrer mest:  Edgar Morin.

Den afdøde person, jeg beundrer mest: Leonardo da Vinci på grund af hans almægtige fantasi og alsidige excellence.

Min stemning lige nu:  Påvirket af  den fantastiske algierske sang af Cheb Hasni jeg er ved at lytte til. Man bliver glad ved at lytte til den, og så pludselig husker man, at Cheb Hasni blev dræbt af fundamentalisterne. Åbenbart skal vi mennesker altid bevæge os mellem glæde og sorg.

Hvordan vil jeg gerne huskes: Af min børn, som en far, der gik op i deres opdragelse. Af mine studerende, som en lærer, der gik mere op i at give dem noget til eftertanke, end at give dem det, de ville have. Af mine kollegaer, som én der gjorde det mere spændende og relevant at arbejde på Odense Universitet. Af mine venner, som en, der turde lytte. Af min kone som et efterårsblad dansende i solen, som man ikke kunne lade være at kikke på.